Forside
Malerier i galleriet
Ole Ingstrup
Ole Ingstrups startede meget tidligt med at male. Støttet af forældrene var han allerede i gang som 10 årig og har malet siden.
Hans endelige udtryk blev inspireret af Cobra Bevægelsen. Dette er tydeligt i hans værker, men også inspiration fra Miro og Oles favorit-maler Henri Matisse, skinner igennem her og der.
Ligesom det var tilfældet for den franske Henri Matisse, har Ole også på sine ældre dage taget papirklippet til sit hjerte – og det med fuld fart og energi hos den særdeles produktive kunstner.
Hans værker er oftest farvemættede, organiske, frodige og fabulerende.
Han evner via simple former og farvesammensætninger at sætte scenen for fortællingen. Fortællinger som altid er åbne og beskuerens egen. Intense og med en balanceret tilgang, hvor former og farver samler værket i en harmonisk helhed.
Netop harmoni og bevægelse er et væsentligt kriterium for Ole Ingstrup
Dette kommer tydeligt til udtryk i alle hans værker.
Hans formsprog er inspireret af naturen og påvirket af både nordisk mytologi og andre oprindelige kulturers formsprog. Mange års ophold i udlandet, i kontakt med oprindelige folkeslag, har givet en solid ballast.
Dette tilsat Ole Ingstrups sprælske og sikre farvebrug skaber værker med vibrerende livskraft. Uden at give køb på væsentligheden i harmonien og bevægelsen.
Ole Ingstrups maleriske udtryk, er ikke fastlåst, men i stadig bevægelse.
Altid tro mod sit mantra “Harmoni og Bevægelse” og med stor sikkerhed i sin brug af erfaren spontanitet, bevæger han sig hjemmevant rundt i et udvidet Cobra Univers.
Spirituelle øjeblikke
Medicinhjulet
Medicinhjulet er et ældgammelt symbol, som stadig bliver brugt af næsten alle oprindelige folk i Nord- og Sydamerika. Det fremstår oftest som et cirkelformet symbol delt i 4 ensartede felter, hvoraf et er gult, et er blåt, et tredje er rødt og det fjerde er hvidt. Dette symbol er både et smukt – og for de, der er fortrolige med det – et særdeles magtfuldt og nyttigt instrument.